Udskriv denne side

Paul Rooke

Kære venner

Lexmark har ligesom mange andre verdensomspændende virksomheder udvidet sit engagementet i økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Større virksomhedsmæssigt engagement i bæredygtighed og socialt ansvar samt regelmæssig og formel dokumentering af virksomhedens indsats på disse områder hjælper med at udbrede vigtige emner til et bredere publikum Vi håber, at denne indsats fører til forbedret livskvalitet for mennesker i hele verden.

Under den seneste tids globale økonomiske turbulens – hvor mange virksomheder har været tvunget til vanskelige nedskæringer på mange områder af deres drift – er Lexmark blevet mere fast besluttet end nogensinde på at tilpasse vores økonomiske succes rollen som ansvarlig virksomhed og verdensborger. Vi har bevaret vores engagement i rimelige sociale og miljømæssige fremgangsmåder og styrket vores position som hensynsfuld og positiv forvalter af globale ressourcer.

Der er flere grunde til, at bæredygtighed og social ansvarlighed prioriteres højt hos Lexmark. Først og fremmest er det det rette at gøre. Derudover giver det god økonomisk mening. Miljømæssig og social ansvarlighed er blevet vores forbrugeres primære fokus. På samme måde forventer investorer, at virksomheder fungerer efter bæredygtige principper. Desuden kan ny lovgivning og spirende frivillige standarder begrænse markedsadgangen for virksomheder, der ikke tilbyder bæredygtige produkter eller drives på en ansvarlig måde.

Denne rapport skitserer Lexmarks miljømæssige og sociale indsats og behandler vores strategi, vores resultater og vores planer for fremtiden. Spørgsmål om socialt ansvar, der er særligt væsentlige for Lexmark – miljømæssigt ansvar, mangfoldighed på arbejdspladsen og tilgængelighed – diskuteres dybdegående.

Ved udgangen af 2009 satte vi os et mål om betydeligt større åbenhed og tiltag, der skal udfylde de huller i vores CSR-programmer, som er blevet identificeret af eksterne analytikere og via interne analyser. Jeg kan med stolthed meddele, at vi har nået disse mål. Med denne rapport har vi nået vores højeste niveau af åbenhed ved at behandle 100 procent af alle GRI-nøgletal (Global Reporting Initiative). Desuden anerkendes Lexmark nu af eksterne organisationer for sin indsats inden for miljømæssigt og socialt ansvar. I 2010 blev Lexmark optaget i Maplecroft Climate Innovation Indexes. Lexmark blev rangeret som nummer syv generelt, og vi var nummer ét i vores kategori (teknologi) og underkategori (computere). Desuden var vi den næsthøjest rangerede virksomhed, hvad angår emissionsreduktioner, ud af 350 bedømte virksomheder. Vores virksomhed blev også nævnt på den nyeste version af listen 100 Best Corporate Citizens, som udgives af Corporate Responsibility Magazine. Vi fik en generel placering som nummer 60, og vi blev nummer seks i miljø og nummer otte i klimaforandringer.

Jeg mener, vores statistik i forhold til bæredygtighed og rapportering derom er god, men der er altid plads til forbedring. Vi vil blive ved med at gøre en omhyggelig indsats for at bevare føringen på dette område. Lexmarks topledelse har ansvaret for at integrere miljømæssig og social bevidsthed i vores virksomhedskultur. Den proces er med til at sikre, at disse spørgsmål bliver overvejet nøje i forbindelse med alle beslutninger på ethvert niveau i vores virksomhed. Den måde, vi driver forretning på, er lige så vigtig for os som kvaliteten af vores produkter.

Fremadrettet vil vi fortsætte med at støtte United Nations Global Compact (UNGC) og drive forretning med sociale og miljømæssige hensyn for øje i henhold til principperne i den overenskomst.

Til slut vil jeg gerne sige, hvor stolt jeg er over, at Lexmarks medarbejdere i den grad har taget ideen socialt og miljømæssig ansvar til sig. Det stiller vores virksomhed i et meget positivt lys, og jeg takker dem alle for det engagement.

Venlig hilsen

Paul Rooke
Paul A. Rooke
bestyrelsesformand og administrerende direktør
Lexmark International, Inc.