Udskriv denne side

Pressemeddelser

Farveudskrivning sænker omkostninger og sparer papir

Det er hvad en undersøgelse, foretaget af Ipsos for printerproducenten, Lexmark, viser. Ansatte på kontor er langt mere opmærksomme på hvad de udskriver, når de udskriver i farver end i sort/hvid. Det betyder, at der er langt færre unødvendige udskrifter, end når der udskrives i sort/hvid og dermed mindre papirspild og færre omkostninger.

29/06/2010

Undersøgelsen kort

  • Næsten 70 % af ansatte siger, at de er mere opmærksomme på, hvad de udskriver, når de udskriver i farve end i sort/hvid
  • I gennemsnit udskrives der 11 sider i farve per dag i forhold til 20 sider i sort/hvid
  • Europæere udskriver ikke bare færre sider i farve – de spilder også mindre papir. 2 sider om dagen i farver mod 5 sider om dagen i sort/hvid
  • I alt har 71 % af kontoransatte i Europa adgang til en farveprinter i dag
  • Forbedret læsbarhed og dermed større forståelse af dokumentet menes at være de største fordele ved farveprint, fulgt af et større indstryk hos læseren
  • Den største barriere for at få udbredt farveprint er, at ledelsen mener, at det ikke er nødvendigt, og at det er for dyrt

Hvem udskriver mest i farver i Europa?

I alt har 71 % af kontoransatte i Europa adgang til mindst én farveprinter. I England er det mest udbredt. 8 ud af 10 (82 %) siger, at de har adgang til en farveprinter på arbejdet. I Ungarn og Frankrig er der knap så mange. Her siger henholdsvis 58 % og 62 %, at de kan udskrive i farve, mens de er på arbejde.

Adgang til en farveprinter (i %)

Folk ansat i mindre virksomheder har langt større mulighed for at udskrive i farver. Af de adspurgte virksomheder med mindre end 50 ansatte, siger 76 %, at de har en farve printer. Sammenlignet svarer 66 % af virksomheder med over 500 ansatte, at de har mulighed for at udskrive i farver.

Hvordan kan farveudskrivning reducere papirspild?

Undersøgelsen viser, at der i snit udskrives 11 sider om dagen i farve og 20 sider i sort/hvid. Desuden siger 68 % af de adspurgte, at de er mere opmærksomme på, hvad de udskriver, når de udskriver i farve. Dette udsagn bliver bekræftet af undersøgelsen: Kun 18 % af farveprint er spildprint, mens 25 % af sort/hvide udskrifter havner i skraldespanden.

“Resultatet af denne undersøgelse viser, at farveudskrivning kan hjælpe firmaer med at blive mere effektive, når de udskriver og samtidig sænke deres udgifter, de de ansatte er mere opmærksomme på, hvad de udskriver, og de tænker mere over hvad det koster,” siger Mike Rüschenbaum, Lexmark vice president og general manager Europe Middle East and Africa. “Lexmarks projekt ‘Print Less, Save More’ bliver taget godt imod af internationale organisationer, som gerne vil sænke deres papirspild og udgifter, samt gerne vil hæve effektiviteten når det kommer til udskrivning.”

Hvad kan farveudskrivning gøre for forretningen?

Den største fordel ved at udskrive i farver er, at det er nemmere at læse og dermed hæver forståelsen af dokumentet, ifølge 34 % af de adspurgte. 30 % mener, at dokumenter i farver gør et større indtryk på læseren, mens 24 % mener, at det ser mere professionelt ud. Mere end hver tiende (12 %) mener, at det kan hjælpe til at styrke firmaets brand og gøre det nemmere at genkende.

Fordele ved at udskrive i farver (i %)

Svarene veksler dog meget, alt efter hvilken afdeling svarene kommer fra. Hver tredje (30 %)  administration og HR ansatte mener, at det professionelle look er den største fordel ved farveprint. I research og udviklingsafdelingerne mener 51 %, at læsbarheden er den største fordel, mens det ikke overraskende er styrkelsen af firmaets brand, som de ansatte i salg og marketing ser som den største fordel.

Hvilke modstandere har farveudskrivning?

Den største barriere, som skal forceres for at kunne introducere farveprintere eller købe flere af dem er, at de oftest ses som en bekvemmelighed og ikke en nødvendighed. I følge undersøgelsen siger 39 % af de adspurgte, at en farveprinter ikke ses som nødvendigt til deres job. Der er også en udbredt mening om, at farveprint er alt for dyrt. 27 % siger desuden, at farveprinteren på deres arbejdsplads er begrænset til enkelte afdelinger eller udvalgte personer.

Så mens de ansatte gerne skifter til at udskrive i farver, er det nødvendigt, at ledelsen lærer om de muligheder, de har for at skære i omkostningerne og samtidig hæve effektiviteten.

Modstande mod farveudskrivning (i%)

Konklusioner

Mens det oftest ses som langt dyrere end monoprint, viser undersøgelsen, at farveprint hjælper med at ændre de ansattes måde at udskrive på. De tænker mere over, hvad og hvor meget de udskriver.

Men selvom de ansatte tydeligt ser fordelene ved at udskrive i farver, så kræver det stadig en del arbejde at få overbevist lederne omkring fordelene ved at udskrive i farver. Ved at gøre farveprintere tilgængelige for alle og sikre sig, at alt udstyret er klart, burde virksomheder kunne reducere papirspil og printe mere effektivt. Måske endda spare penge?

Lexmark samarbejder med firmaer verden rundt. Først analyseres firmaets printstruktur og deres printpolitik, hvorefter Lexmark hjælper med at indføre nye printstrategier, så de sænker både omkostninger og firmaets miljømæssige fodaftryk. Dette ’Print Less, Save More’ projekt hjælper firmaer som BASF, Kingfisher, Rhodia og Rexel med at styre deres print output mere effektivt.

Metodologi

IPSOS gennemførte denne undersøgelse med hjælp fra 6.601 ansatte fra 10 europæiske lande og De Forenede Arabiske Emirater for at kunne evaluere folks måde at udskrive på. Interviews blev foretaget over Internettet fra 23. juli til 24. august 2009 med ansatte fra følgende lande: Frankrig, England, Tyskland, Italien, Spanien, Sverige, Ungarn, Holland, Polen, Østrig og De Forenede Arabiske Emirater.

Om Lexmark

Lexmark Danmark er placeret i Birkerød, hvorfra man servicerer og markedsfører Lexmarks produkter overfor storkunder, forhandlere samt detailhandelen. Alle Lexmarks produkter er udviklet, så de lever op til danske krav, og produkterne støtter i fuldt omfang det danske sprog. Lexmark leverer og tilbyder en bred vifte af printerprodukter, it-løsninger og service til virksomheder og private kunder i mere end 150 lande. I 2009 havde Lexmark en omsætning på 3,9 mia. Dollars. Læs mere om, hvordan Lexmark kan hjælpe dig på www.lexmark.dk.

Lexmark and Lexmark with diamond design are trademarks of Lexmark International, Inc., registered in the and/or other countries.  All other trademarks are the property of their respective owners.

 

Arkiver

| 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 |