Udskriv denne side

Pressemeddelser

Lexmark udvider sin produktserie med nye farve-MFP’er

Lexmark udvider sin professionelle serie af multifunktionsprintere med nye smarte/intelligente modeller med produktivitetsfremmende applikationer.

Birkerød - 19/05/2011

Lexmark annoncerer i dag to nye farvelaser MFP’er med intelligente og produktivitetsfremmende løsninger, som kan hjælpe med at strømline papirintensive forretningsprocesser i virksomheder. Disse nye MFP´er er beregnet til det hurtigt voksende segment bestående af mellemstore afdelinger/arbejdsgrupper og indeholder et bredt udvalg af egenskaber og funktioner, der nu kan føjes til Lexmarks i forvejen imponerende sortiment af førende hardware og innovative software og løsninger.

X548 farvelaser MFP

Lexmark X548de og X548dte farvelaser MFP´er giver samme høje ydelse, muligheder samt tidsbesparende løsninger og avancerede sikkerhedsfunktioner som mange dyrere maskiner på markedet – men mere miljøvenligt og til en mere fornuftig pris.

Udover den 17,8 cm (7 tommer) store farve touch screen, leveres Lexmark X548 farvelaser MFP serien med præinstallerede applikationer, og den kan nemt tilpasses den enkelte virksomheds individuelle arbejdsprocesser. Et trin over standardmodellen Lexmark X548de kommer Lexmark X548dte. Den indeholder hard disk og giver således mulighed for flere funktioner, samt en 650 arks dobbelt-skuffe til yderligere mediehåndtering.

Lexmark X548 farvelaser MFP serien er en del af det eksklusive Lexmark Rewards program1, som belønner kunderne med gratis originale Lexmark tonerkassetter og imaging kits, hvis de sender deres tomme tonerkassetter tilbage til Lexmark til genanvendelse.

"Introduktionen af de smarte X548 MFP’er styrker Lexmarks position på et strategisk vækstområde for vores virksomhed – farvelaserprintere til arbejdsgrupper", siger Marty Canning, Lexmarks executive vice president, Imaging Solutions and Services. "Vi ønsker at være drivkraft bag innovativ A4-teknologi med intelligente produkter, som kan tilpasses branchens førende software, og brugertilpassede løsninger, der kan hjælpe vores kunder til at blive mere produktive."

For at se nærmere på Lexmark X548 farvelaser MFP, klik her for en demovideo. For yderligere information og specifikationer, klik her for at læse produktbrochuren til Lexmark X548 farvelaser MFP serien.

Om Lexmark
Lexmark International, Inc. (NYSE: LXK) leverer og tilbyder en bred vifte af printerprodukter, it-løsninger og service til virksomheder som hjælper kunderne med at udskrive mindre og spare mere. Perceptive Software, en selvstændig virksomhed i Lexmark, er en førende udbyder af enterprise content management software, der hjælper organisationer med at styre hele livscyklussen for deres dokumenter og indhold uden besvær og simplificerer deres forretningsgange samt giver ekstra brændstof til effektiviteten. I 2009 solgte Lexmark produkter i mere end 170 lande og omsatte for omkring 4 milliarder dollars.

Vil du læse mere om Lexmark, så besøg www.lexmark.dk. Vil du læse mere om Perceptive Software, så besøg www.perceptivesoftware.com.

Lexmark og Lexmark med diamant designet er registrerede varemærker af Lexmark International, Inc., registeret i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. Alle priser, funktioner, specifikationer og muligheder kan ændres.

1Lexmark Rewards programmet er ikke tilgængeligt I alle lande. Besøg www.lexmarkrewards.com for yderligere information.

 

Arkiver

| 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 |