Udskriv denne side

Pressemeddelser

Lexmark køber Pallas Athena

Birkerød - 26/10/2011

Lexmark har netop annonceret, at de har opkøbt det hollandske firma, Pallas Athena, for omkring 50,2 millioner dollars. Efter købet vil det hollandske firma blive en del af Perceptive Software, som er en selvstændig del af Lexmark.

Pallas Athenas bestyrelsesformand og CEO, John Hoogland, kommer til at rapportere til Scott Coons, præsident og CEO for Perceptive Software og vicepræsident for Lexmark.

Pallas Athena er en førende udbyder af BPM, DOM og Process Mining Software, og de har en betydelig erfaring indenfor det offentlige samt forsikrings-, og biovidenskabsbranchen. Pallas Athenas softwareprodukter giver en lang række BPM muligheder, bl.a. Dynamic Case Management og Customer Communications Management. Deres software adskiller sig fra resten ved at være yderst nemt at implementere og ved deres intuitive brugerflade.

Det hurtigt voksende BPM software marked ligger tæt på Perceptive Softwares eksisterende marked, Enterprise Content Management (ECM). Ved at samle disse nært beslægtede teknologier, styrker Lexmark sine allerede førende Fleet Management Solutions and Services med en større serie af løsninger, som er mere effektive, lettere at implementere og nemmere at bruge end eksisterende og tilgængelige løsninger på markedet i dag.

Lexmarks opkøb af Pallas Athena vil kunne støtte Perceptive Software i EMEA regionen, og   støtter samtidig firmaets voksende globale salgsstyrke.

Pallas Athena findes udover i Apeldoorn i Holland også i USA, England, Tyskland, Belgien og i Caribien.

Lexmark kommer med flere detaljer og information om opkøbet af Pallas Athena, når firmaet offentliggør sit regnskab for Q3 2011. Indtil da har Lexmark ikke yderligere kommentarer.

”Denne investering i BPM markedet demonstrerer Lexmarks fortsatte fokus på strategiske opkøb af teknologier, som styrker vores unikke samling af førende end-to-end Fleet Management og Business Process løsninger,” siger Paul Rooke, Lexmarks bestyrelsesformand og CEO. ”Vi håber at dette bliver attraktivt for vores kunder globalt, og at det hjælper til at udvide vores mulighed for at tilbyde MPS og Perceptive Software.”

”BPM passer perfekt til Perceptive Softwares indholdsdrevne ECM løsninger. Det styrker virkning af konstekst-delen af vores ’content in context’ tilgang,” siger Scott Coons, Perceptive Softwares præsident og administrerende direktør og Lexmarks vicepræsident. ”Vi har længe haft en god og dyb forståelse for vores kunders unikke forretningsprocesser og deres behov for fleksible og intuitive ECM-løsninger. Med tilføjelsen af komplette BPM, DOM og Process Mining muligheder, kan kunderne nu få en bredere serie af løsninger, som hjælper dem til at arbejde mere effektivt.”

”En vigtig del af dette opkøb var muligheden for at arbejde i en firma, hvis kultur og drive er meget som vores egen,” siger John Hoogland, Pallas Athenas bestyrelsesformand og CEO. ”Ved at samle Pallas Athena, Perceptive Software og Lexmark kan vi udvide BPM kundebasen globalt, da vi tilbyder intuitive løsninger til nye kunder overalt.”

Om Lexmark

Lexmark International, Inc. (NYSE: LXK) leverer og tilbyder en bred vifte af printerprodukter, it-løsninger og service til virksomheder som hjælper kunderne med at udskrive mindre og spare mere. Perceptive Software, en selvstændig virksomhed i Lexmark, er en førende udbyder af enterprise content management software, der hjælper organisationer med at styre hele livscyklussen for deres dokumenter og indhold uden besvær og simplificerer deres forretningsgange samt giver ekstra brændstof til effektiviteten. I 2009 solgte Lexmark produkter i mere end 170 lande og omsatte for omkring 4 milliarder dollars.

Vil du læse mere om Lexmark, så besøg www.lexmark.dk. Find os på Facebook og Twitter.  Vil du læse mere om Perceptive Software, så besøg www.perceptivesoftware.com.

Lexmark og Lexmark med diamant designet er registrerede varemærker af Lexmark International, Inc., registeret i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. Alle priser, funktioner, specifikationer og muligheder kan ændres.

 

Arkiver

| 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 |