Udskriv denne side

Pressemeddelser

Mobil udskrivning – nu også på kontoret


Birkerød, 04. juli 2012 – En undersøgelse viser at brug af personlig mobile enheder på arbejdspladsen er udbredt, men der er stadig lang vej før mobil udskrivning når sit fulde potentiale.

Lexmark International, Inc. (NYSE: LXK) står bag en undersøgelse, som viser at over halvdelen (55 %) af kontoransatte bruger deres personlige mobile enheder jævnligt til arbejdsrelaterede aktiviteter.

Lexmark har spurgt kontoransatte om deres brug af personlige mobile enheder på arbejdspladsen og fundet frem til, at de mest udbredte enheder er iPhones (36%) og smartphones (24%), tæt forfulgt af iPads (23%) og BlackBerrys (19%).

Ud af de adspurgte svarede over to femtedele (41%), at det var vigtigt eller meget vigtigt at kunne udskrive firmamateriale fra deres mobile enheder. Det er dog kun få, som udnytter mulighederne ved mobil udskrivning, da hele 77% svarede, at de sjældent eller aldrig udskrev fra en mobil enhed. Dette kan meget vel skyldes firmaernes manglende evne til at integrere og supportere de ansattes personlige enheder. Dette understreges af, at 47% af de adspurgte svarede, at deres firma ikke har nogen politik, når det kommer til brugen af personlige mobile enheder.

”Det kan ikke benægtes at trenden ”bring you own device” er opadgående og det tror vi den vil være længe,” siger Rob Greaves, general manager i Lexmark Nordic. ”Det er tydleligt, at mobil udskrivning i øjeblikket er målrettet forbrugerne og de tilgængelige apps passer ikke til et kontormiljø. Til de ansatte, som bruger deres egne enheder på arbejdet, tilbyder vi løsninger, som gør det nemt og ligetil at udskrive, uden at man bryder firmaets udskriftspolitik. Vi tilbyder en bred vifte af applikationer og teknologi, som understøtter mobil udskrivning i et kontormiljø, med det mål at hæve de ansattes produktivitet.”

Undersøgelsens baggrund

Lexmark spurgte 710 kontoransatte i ni europæiske lande inklusive Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. Undersøgelsen var færdig i april 2012.

Om Lexmark

Lexmark International, Inc. (NYSE: LXK) leverer og tilbyder en bred vifte af printerprodukter, it-løsninger og service til virksomheder som hjælper kunderne med at udskrive mindre og spare mere. Perceptive Software, en del af Lexmark, er en førende udbyder af enterprise content management software, der hjælper organisationer med at få ekstra brændstof til effektiviteten. I 2011 solgte Lexmark produkter i mere end 170 lande og omsatte for omkring 4 milliarder dollars.

Vil du læse mere om Lexmark, så besøg www.lexmark.dk. Find os på Facebook og Twitter.  Vil du læse mere om Perceptive Software, så besøg www.perceptivesoftware.com.

Lexmark og Lexmark med diamant designet er registrerede varemærker af Lexmark International, Inc., registeret i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. Alle priser, funktioner, specifikationer og muligheder kan ændres.

Kontakt:
Anne Nedergaard
4599 8888
anne.nedergaard@lexmark.dk

 

Arkiver

| 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 |