Lexmark toner til erhvervsbrug OSS

Hvad er tonerkassetter til erhvervsbrug?

Lexmarks produktlinje med tonerkassetter til erhvervsbrug er designet og udviklet med tanke på maksimal bæredygtighed og er et resultat af Lexmarks engagement i virksomhedernes sociale ansvar ud fra princippet om nul affald og kredsløbsøkonomi. Lexmarks tonerkassetter til A4 CS/CX og MS/MXenhederne supplerer innovationerne inden for bæredygtighed med Unison tonerkonceptet. De er fremstillet i EU, hvilket sikrer ensartet produkttilgængelighed og giver såvel samfunds- som miljømæssige fordele til den lokale økonomi.

Tonerkasetterne til erhvervsbrug indeholder udelukkende originale Lexmark komponenter og lever op til Lexmarks designspecifikationer, hvad angår udskriftskvalitet og pålidelighed. Specielt udvalgte komponenter kan være selektivt genvundet via Lexmarks LCCP program (Lexmark Cartridge Collection and Recycling Program).

Hvad er lighederne og forskellene mellem kassetter til erhvervsbrug og kassetter i returneringsprogrammet?

Både tonerkassetterne til erhvervsbrug og dem man kan returnere byder på samme kvalitetsniveau, ydeevne og garanti. Begge er fremstillet udelukkende af originale Lexmark dele og processer og er underlagt de samme strenge Lexmark prøver for kvalitet og ydeevne. Begge blev designet med tanke på miljøet. Til gengæld for en forskudsrabat kræver begge, at kunden returnerer den tomme kassette til Lexmark via gratis, nem brug af LCCP (Lexmark Cartridge Collection Program).

Hvorfor kommer Lexmark med denne bekendtgørelse?

Lexmark leverer produkter til vores SMV-kunder, som før kun var tilgængelige for vores storkunder. Lexmarks kassetter til A4 CS/CX og MS/MX supplerer bæredygtighedsfordelene ved Unison tonerkonceptet og leverer fortsat den udskrivningsydelse, -pålidelighed og -kvalitet, som kunderne forventer af Lexmark.

Er kassetterne til erhvervsbrug en ny produktlinje?

Lexmark tilbød tidligere kasetter til erhvervsbrug til de mest populære monokrome printere (og til nogle få udvalgte farveprintere) og med de mest populære ydeevner - udelukkende til storkunder.

Hvorfor foreslår Lexmark kun disse produkter til CS/CX- og MS/MX-enheder?

Unison-tonerkonceptet, der blev brugt til A4 CS/CX- og MS/MX-enhederne, leverede mange innovationer inden for bæredygtighed, herunder et mere holdbart, robust tonerkassettedesign. Unison toner’s egenskaber med lavere friktion resulterede også i mere holdbare billedkomponenter og et multi-piece design. Lexmark investerede endvidere i en europæiske produktion af tonerkassetter. A4 CS/CX- og MS/MX kassetter til erhvervsbrug, der har hele deres produktlivscyklus inden for EU med de samfunds- og miljømæssige fordele, som det indebærer, og som er Lexmarks mest bæredygtige produkter indtil videre, kan nu leveres til alle kunder.

Hvorfor findes der ingen kassetter til erhvervsbrug til nogle Lexmark enheder (C74x, C95x, X86x…)?

For fremtiden vil Lexmark gerne kunne tilbyde fordelene ved kassetterne til erhvervsbrug på flere modeller. Lexmark er i gang med at indtænke mere kredsløbsøkonomi og nul affald i vores udviklingsproces for at udvide vores tilbud med tonerkassetter til erhvervsbrug. Takket være A4 CS/CX- og MS/MX kassetterne til erhvervsbrug er vi kommet godt i gang.

Er der en specifik pris og garanti for disse tonerkassetter til erhvervsbrug?

Tonerkassetterne til erhvervsbrug har det samme kvalitetsniveau og den samme ydeevne som kassetterne i returneringsprogrammet plus en lavere miljøpåvirkning, hvorfor den har den samme konkurrencedygtige pris. For tonerkassetterne til erhvervsbrug gives der endvidere den samme begrænsede livstidsgaranti som kassetterne i returneringsprogrammet.

Hvad er ligheder og forskelle mellem en genfremstillet tredjeparts-tonerkassette og en tonerkassette til erhvervsbrug? Er tonerkassetten til erhvervsbrug en genfremstillet tonerkassette?

Lighederne mellem en genfremstillet tredjeparts-tonerkassette og en tonerkassette til erhvervsbrug er, at begge omfatter brugen af noget PCR-materiale (post-consumer recycled) genvundet via et LCCP-program. Men her hører ligheden op.

Alene de sidste tre år har Lexmark investeret over 1 mia. USD i forskning og udvikling af virksomhedens udskrivnings- og billedteknologi, herunder Unison-udskrivningssystemet. Tonerkassetten til erhvervsbrug er et resultat af denne indsats og indeholder udelukkende originale Lexmark komponenter og lever op til Lexmarks designspecifikationer, hvad angår udskriftskvalitet og pålidelighed. Der bruges det samme Lexmark ingeniørteam og de samme Lexmark produktionsprocesser til at kvalificere og fremstille tonerkassetterne i returneringsprogrammet og tonerkassetterne til erhvervsbrug. Tonerkassetterne til erhvervsbrug fremstilles i EU. Dette sikrer ensartet produkttilgængelighed, minimerer miljøpåvirkningen i leveringskæden og fastholder produktionen i den lokale økonomi.

Tredjeparts genforarbejdende virksomheder fremstiller produkter til mange forskellige produkter og varemærker (nogle til mere end 100 varemærker). Og selvom de laver reklamer for de miljømæssige aspekter ved deres produkter, ja, så har mange ikke indsamlingsprogrammer for deres egne tomme tonerkassetter, der sikrer en ansvarlig håndtering i forbindelse med eventuel endelige bortskaffelse. Endvidere har produktydeevnen og -pålideligheden fra tredjeparts genforarbejdende virksomheder gentagende vist sig at være ringere sammenlignet med Lexmark. (http://www.lexmark.com/da_dk/products/supplies-and-accessories/genuine-lexmark-supplies---bli-report.html)

I betragtning af den tidligere ydeevne for genfremstillede tredjepartsprodukter er Lexmark fokuseret på den omstændighed, at tonerkassetterne til virksomhedsbrug indeholder alle originale Lexmark komponenter, -processer og -prøver, samtidig med at den samme ydeevne og pålidelighed garanterer for alle vores leveringsprodukter - og ikke på, om tonerkassetterne til erhvervsbrug bør mærkes som genforarbejdet eller ej.

Hvorfor tilbyder Lexmark disse tonerkassetter til erhvervsbrug til små og mellemstore virksomheder nu?

Lexmark har benyttet sig af muligheden for at levere produkter til vores SMV-kunder, som før kun var tilgængelige for vores storkunder. Tonerkassetterne til erhvervsbrug supplerer bæredygtighedsfordelene ved Unison-udskrivningssystemet og leverer fortsat den udskrivningsydelse, -pålidelighed og -kvalitet, som kunderne forventer af Lexmark.

Vil tonerkassetterne til erhvervsbrug altid indeholde et vist genvundet indhold?

Tonerkassetterne til erhvervsbrug vil ikke altid have genvundet indhold - men vi arbejder i den retning.

For materiale, der er returneret via LCCP, bestræber vi os på at ligge øverst i hierarkiet af miljøstandarder. Lossepladsdeponering og forbrænding er de mindst ønskelige alternativer. Genvinding er et godt alternativ, da genbrug giver de største bæredygtighedsfordele. Lexmark har en politik med nul deponering og nul forbrænding for alle de brugte tonerkassetter, som vi indsamler. Vi har endvidere sat os det mål at genbruge 50 % af vægten af det returnerede materiale via LCCP (vi var allerede brancheførende med 32 % i 2013).

Tilbyder andre OEM'er deres egen version af tonerkassetter til virksomhedsbrug?

Selvom nogle OEM'er har produkter med PCR-indhold, har vi ikke kendskab til OEM'er, der har tilbud svarende til vores tonerkassetter til erhvervsbrug.