ISO sideydelser

Vælg dit kapitel
ISO SIDEYDELSER: Oversigt
Oplysninger om inkjet
Krav til monolasere
Krav til farvelaser
ISO SIDEYDELSER: Oversigt

Baggrund

I december 2006 godkendte ISO (International Organization for Standardization) nye standarder for måling af blækpatroner (ISO/IEC 24711) og farvetonerkassetters (ISO/IEC 19798) sideydelse. Disse nye standarder komplementerer ISO/IEC 19752 ydelsesstandarden for mono tonerkassetter, udgivet i juni 2004.

De nye ISO standarder for ydelse af inkjetpatroner og farvetonerkassetter definerer klart de vigtigste forhold, der påvirker ydelsen og anvender robuste, statistiske analyser, så alle producenter kan anvende den samme metode, når ydelsen måles. Indtil nu har printerproducenter ikke anvendt en ensartet metode til måling af blækpatroners/tonerkassetters ydelse.

Detaljerne for ISO/IEC standarderne findes på websitet www.iso.org/jtc1/sc28.

Hvad er sideydelse?

Sideydelse er det samlede antal sider, der kan udskrives med en blækpatron eller tonerkassette. Indtil nu har printerproducenter brugt en lang række metoder til at måle tonerydelse, hvilket har gjort det til en udfordring for dig at foretage en nøjagtig sammenligning af mærker. Det er derfor, at Lexmark sammen med andre printerproducenter og ISO samarbejdede om at skabe nye standarder til måling af sideydelser. Den 13. december 2006 godkendte ISO de nye standarder til måling af sideydelse for blækpatroner til inkjet (ISO/IEC 24711) og farve tonerkassetter (ISO/IEC 19798). Disse nye standarder komplementerer ISO/IEC 19752 ydelsesstandarden for mono tonerkassetter, udgivet i juni 2004.

Hvorfor er det vigtigt med standarder for sideydelse?

Disse standarder for sideydelse informerer dig bedre ved indkøbsovervejelser ved objektivt og akkurat at evaluere blækpatroner/tonerkassetters ydelse. De nye ISO standarder for ydelse af blækpatroner- og tonerkassetter definerer klart de vigtigste forhold, der påvirker ydelsen og anvender robuste, statistiske analyser, så alle producenter kan anvende den samme metodik, når ydelsen måles.

Hvorledes udføres disse tester?

ISO/IEC 24711- og 19798-specifikationerne fastsætter, at sideydelsen bestemmes vha. en standardssuite, der udskrives i et kontrolleret miljø med printerens standardindstillinger. Da udskrivningsmiljøet kan påvirke sideydelsen, foregår testmiljøet ved en kontrolleret temperatur på 23,0º C ± 2º C.

Testsuiten, specificeret i ISO/IEC 24712, er udviklet til at arbejde med enten A4 eller 8,5 x 11" papir. Suiten er en PDF fil, der består af fire typiske brugersider og en diagnoseside, der udskrives med den nyeste version af en PDF Reader.

Hvor mange blækpatroner/tonerkassetter og printere anvendes til testen?

Der testes mindst ni patroner/kassetter eller patron/kassettesæt, indtil deres levetid er slut. Dette muliggør realistiske estimater af den gennemsnitligt anslåede ydelse med statistisk definerede grænser. Standarderne anbefaler brug af patroner/kassetter fra en række forskellige produktionsdatoer og -steder til testen.

Som minimum testes der tre patronsæt/kassettesæt på tre forskellige printere for at undgå skævvridning pga. printervarians. Der køres det samme antal patronsæt/kassettesæt på hver printer.

Hvorfor angives sideydelser som et patron/kassette- og printersystem?

ISO sideydelser angives altid som et patron/kassette- og printersystem. Angivelse af sideydelser som et system reflekterer bedst forskellene mellem printerhastigheder, farvetabeller, vedligeholdelsesrutiner og brugsfrekvenser ved forskellige printermodeller.

Hvordan beregnes sideydelser?

Den rapporterede ISO sideydelse skal være på eller under 90% af sikkerhedsintervallet af gennemsnittet. Hvis der testes ni patroner/kassetter, beregnes den maksimale ISO sideydelse således: ISO-sideydelse = gennemsnitssideydelse - (1,86 * (standardafvigelse for sideydelse / 3))

Hvorfor er der ikke angivet nogen sideydelse for min specifikke printer?

Lexmark vil offentliggøre ISO sideydelser for alle produkter, der annonceres fremover.

Hvorledes omsættes denne standard til 10 x 15 cm fotos?

Printsuiten ISO/IEC 24712 er specificeret for A4 eller 8,5 x 11" papir. Der er i øjeblikket ingen ISO sideydelsesspecifikation for 10 x 15 cm udskrifter. Der findes en ny ISO komite, der er begyndt at se på dette forhold. Det forventes, at 10 x 15 cm sideydelsesspecifikationen bliver ratificeret i 2008 eller 2009.

 

Copyright © 2009 Lexmark International, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Lexmark Danmark - Bregnerødvej 96 - 3460 Birkerød - Telefon +45 45 99 88 88 - Fax +45 45 82 55 12